Som en del af Bezer Home er også et slags lægehus for kvinder tilknyttet. I lægehuset er der et lille laboritorium, hvor en mikrobiolog, Abraham, arbejder(på billedet). Han foretager de forskellige test for f.eks. salmonella, malaria og HIV, og derudover graviditetstests, blodtypetypetest osv. Jeg fik lov til at følge Abraham på arbejde en dag. Først kom en kvinde, der skulle testes for Malaria og salmonellea. Abraham gik meget op i at vise og fortælle mig hvordan han gjorde, og jeg fik repateret lidt af min biologiundervisning om blodplasma, serum, virusser osv.
Senere kom en kvinde, der skulle testes for HIV. Abraham viste mig udførligt hvordan han gjorde: Et lille stik i hendes tommelfinger, blod på en HIV-test og så ellers vente og se hvad resultatet viste. Imens indførte han kvinden i protokollen og udfylde et papir, som lægen bagefter skulle have for at fortælle hende svaret. De 5 minutter gik og testen viste svar. Ved kvinden med malaria- og salmonellatestene, skrev Abraham udførligt svaret på papiret til lægen, men her fandt han det røde stempel frem. Bang: HIV-POSITIV, stemplet for livet.
Endnu en kvinde kom ind og skulle testes for HIV. Også hun måtte få svaret, HIV-positiv. Da en tredje kvinde kom for at skulle have udført samme test, bad Abraham mig om at gøre det. Jeg fandt remedierne frem: hansker, nål, pipette og HIV-test. Her stod jeg midt i Nigeria og testede en kvinde for HIV. De 5 minutter skulle så gå før svaret viste sig. I den tid snakkede jeg med kvinden og legede med hendes 5 måneder gamle dreng, der kikkede undrene på min hvide hud: ”Hvor er farven henne?!”. De 5 minutter gik og svaret viste sig, heldigvis var det denne gang det grønne stempel, der skulle findes frem: HIV-NEGATIV. Jeg gav kvinden papiret og kunne så indføre hende i protokollen. Name: Mary Sunday, Age: 25, Sex: Female, Result: Negativ, Sign: Katrine Bjerre.
2 kommentarer:
Hej Katrin! Spændende læsning og vildt at høre om de store forskelle og kontraster der er i denne verden! Lige pludselig føles mit to kvadratermeter store badeværelse som luksus..!:) Håber du har det godt og befinder dig vel i den nye kultur! Pas på dig selv.
/Jens
Hej du!
Så dejligt at høre om det hele dernede, glæder mig til meget mere.
Du er for sej Katrine! I lag med HIV-tests og det hele.
Varme tanker fra Maja
Send en kommentar