Chokoladebabyer

Udover Bezer Home arbejder jeg også to dage om ugen på Aisha, som er et spædbørnehjem, hvor børn, der bliver fundet på gaden bor. Forældre kan ikke komme og aflevere børn de ikke selv kan tage sig af, det er der ikke resurser til. Hvis nogen kender forældrene til børnene, bliver børnene sendt tilbage til dem.
På børnehjemmet bor 9 børn, heraf to handicappede drenge på henholdsvis 10 og 5 år. Resten af børnene er babyer i alderen 3 uger til ca. 1 år. Alle sover de i et lille rum i hver deres tremmeseng ved siden af hinanden. Normalt er der nogle kvinder, der tager sig af børnene og giver dem mad osv, men når vi 5 piger kommer, hviler de sig og så er det os, der har ansvaret. Vi leger med børnene, giver dem mad og skifter dem, men det kan være hårdt at opleve hvor fattige det hele er hernede. Børnene bruger stofbleer, som så vaskes, men ofte er der ikke nok bleer, så de første ikke kan nå at tørre før de sidste er brugt, derfor må vi ofte give dem bukser på uden ble, hvilket så resulterer i at der hurtigt er tis og pupu overalt!! Når børnene bliver madet er der ikke sutteflasker til dem, så selv de helt små babyer på kun få uger drikker maden af en kop. I starten kunne det være ret svært at ramme den lille mund, så der ikke kom babymad over det hele, men nu er jeg faktisk blevet helt god til det! På den måde er det også godt at lære, at man tit godt kan nøjes med mindre end i Danmark, men lidt flere bleer ville nu være rart!
Selvom det tit kommer til at handle om pupu og babygylp, er jeg nu glad for at være der. Man kan virkelig mærke at man gør en forskel. Kvinderne på børnehjemmet ville aldrig kunne finde tid til at give børnene den nærhed, som vi 5 piger kan, når vi kommer og er sammen med dem en hel dag. Og man kommer jo til at holde af de små børn. Sådan en lille chokoladebaby er nu dejlig..

HIV-positiv

Min ene arbejdsplads, hvor jeg er to dage om ugen er Bezer Home. Et sted for HIV/Aids-ramte kvinder og børn. Kvinderne bliver undervist i forskellige boglige fag, men især lærer de at sy, bla sengetæpper, forklæder, bordskåner, dukker osv som de kan sælge i en butik og derved tjene penge. Når skoleferien snart slutter, bliver stedet også børnenenes skole. Mine første dage på Bezer Home brugte jeg bla på at pakke forskellige ting ind, som kvinderne har lavet, så de kan blive solgt i butikken.
Som en del af Bezer Home er også et slags lægehus for kvinder tilknyttet. I lægehuset er der et lille laboritorium, hvor en mikrobiolog, Abraham, arbejder(på billedet). Han foretager de forskellige test for f.eks. salmonella, malaria og HIV, og derudover graviditetstests, blodtypetypetest osv. Jeg fik lov til at følge Abraham på arbejde en dag. Først kom en kvinde, der skulle testes for Malaria og salmonellea. Abraham gik meget op i at vise og fortælle mig hvordan han gjorde, og jeg fik repateret lidt af min biologiundervisning om blodplasma, serum, virusser osv.
Senere kom en kvinde, der skulle testes for HIV. Abraham viste mig udførligt hvordan han gjorde: Et lille stik i hendes tommelfinger, blod på en HIV-test og så ellers vente og se hvad resultatet viste. Imens indførte han kvinden i protokollen og udfylde et papir, som lægen bagefter skulle have for at fortælle hende svaret. De 5 minutter gik og testen viste svar. Ved kvinden med malaria- og salmonellatestene, skrev Abraham udførligt svaret på papiret til lægen, men her fandt han det røde stempel frem. Bang: HIV-POSITIV, stemplet for livet.
Endnu en kvinde kom ind og skulle testes for HIV. Også hun måtte få svaret, HIV-positiv. Da en tredje kvinde kom for at skulle have udført samme test, bad Abraham mig om at gøre det. Jeg fandt remedierne frem: hansker, nål, pipette og HIV-test. Her stod jeg midt i Nigeria og testede en kvinde for HIV. De 5 minutter skulle så gå før svaret viste sig. I den tid snakkede jeg med kvinden og legede med hendes 5 måneder gamle dreng, der kikkede undrene på min hvide hud: ”Hvor er farven henne?!”. De 5 minutter gik og svaret viste sig, heldigvis var det denne gang det grønne stempel, der skulle findes frem: HIV-NEGATIV. Jeg gav kvinden papiret og kunne så indføre hende i protokollen. Name: Mary Sunday, Age: 25, Sex: Female, Result: Negativ, Sign: Katrine Bjerre.

Så kom vi til Nigeria!

-Eller faktisk har vi snart været her i 3 uger, men der er det, som hedder nigerian-time, som vi må vende os lidt til! Det var meningen at der skulle være internet i Villaen hvor vi bor, men det er ikke kommet endnu, så nu er vi taget på internetcafé og ihh, hvor er nettet dog langsomt! Men nu vil jeg prøve at huske et par uger tilbage...
Mandag d. 18. aug. var dagen for afrejse. Flyveturene gik godt og vi fik alt vores baggage -bortset fra et glattejern og en regnjakke, der faldt ud af Jannis taske. I lufthavnen blev vi mødt med store knus af Steve og UK som også er en del af projektet og Monday, som er vores Chauffør. Så blev vi ellers stoppet ind i vores kære bus. -11 personer og 16 store kufferter! Første nat overnattede vi på et hotel i Abuja og kørte så videre på en 3-4 timer lang køretur til Villa Papito i Jos -vores nye hjem! Køreturen var fuld af indtryk. Trafikken var kaos, husene gamle og slidte i Abuja, men udenfor byen var der masser af flot og frodig natur. Vi kørte igennem flere små landsbyer og den afrkanske stemning kom hurtigt til at kunne mærkes. Overalt var gamle blikskure i forskellige farver med små boder. Mænd og kvinder med altverdens ting bærende på hoved og kvinder med børn på ryggen. Endelig kom vi til villaen, hvor vi igen blev mødt af store knus, denne gang af vores 7 nigerianske partnere og af vores værtpar, Chris og Eunice, der er nogle helt fantastisk dejlige mennesker. Nu var vi fremme og skulle til at starte vores nigerianske liv for alvor. En hverdag, der er en del anderledes end i Danmark.
Vi 14 piger er fordelt på to 4-mandsværelser og et 6-mandsværelse. Vi sover så i dobbeltseng med vores partner. Til hvert værelse hører et badeværelse, som jo egentlig er fint nok, men mest af alt minder om et gammelt forfaldent 70'er badeværelse med brun håndvask og badekar.
Der er ikke rindende vand i Villaen, så derfor skal alt vand hives op af brønden og bæres ind i spande. På hvert badeværelse er så en stor beholder, som vi fylder med vandet fra brønden. Skal der skylles ud i toilettet, fylder man en spand med vand og hælder det ned oveni.. Skal man i bad -og tillader sig den luksus at tage et varmt bad-, skal vandet først varmes i en gryde på ildstedet udenfor eller med en vandvarmer, der sættet i stikkontakten -hvis der da er strøm. Man bruger så en lille skål til at hælde vandet ned over sig..
Det med strøm er også en hel del anderledes end i Danmark -Surprise?!.. Her hvor vi bor i Jos er der strøm 2 dage i træk og så én dag uden. Dog skal man ikke regne med at strømmen er her selvom den burde. Den kommer og går lidt som den vil, men dog har vi en generator, der kan give strøm til stue og køkken, hvis strømmen ikke er der. Ellers er vi vældig glade for vores pandelamper..
Når man nu er taget til Afrika skulle man jo tro at det ville være helt fantastisk varmt, men sådan er det faktisk ikke hele tiden. Ligenu er det slutningen af regntiden, så der kommer nogle ordentlige regnskyl engang imellem, der gør vejret koldt. Faktisk går vi med lange bukser og trøjer om aftenen, men om dagen minder vejret mest af alt om en dejlig varm dansk sommer. Dog bliver vejret fra nu af kun varmere, så vi skal nok nå at føle den afrikanske varme!
Første weekend tog vi til en landsby for at høre det danske band Safran spille sammen med den Nigerianske gruppe Nu grove. Da vi kom til landsbyen blev vi mødt af ægte afrikansk stamme-sang og -dans af mændene dér. Vi var virkeligt velkomne og landsby-folkene havde bygget et hus til os hvor vi kunne sove, -eller det vil sige nogle mure med et bliktag, hvor gulvet var jord og sten, som vi lå på med vores madresser. Toilettet var et blikskur med et hul i jorden, så pludselig føltes det som luksus at komme hjem til Villa Papito igen! Om aftenen hørte vi en masse musik og dansede dertil så godt vi kunne, men det var svært at følge med de små nigerianske børn, de er virkeligt født med rytme i kroppen og kan nogle vilde tricks. Lørdag morgen blev vi vækket meget tidligt af en masse høje råb. Vi gik udenfor og så dér en masse mænd samlet om et lille gammelt fjernsyn med en lille antenne. -Der var OL-finale i fodbold og Nigeria var med! Ude i ødemarken, der ellers virker afskåret fra omverdenen bliver der set OL-fodbold på fjernsynet. Nigeria er fyldt med kontraster.