MAD

Mad, mad, mad. Ja, jeg kan vist godt skrive et lille blogindlæg om mad, for det er et emne, der efterhånden fylder meget i vores samtaler. Det er som om, at vi er ved at have fået nok af pasta og ris! Både middag og aften får vi varm mad, så man kan godt komme til at savne den ellers daglige portion rugbrød.
I villaen hvor vi bor, er der lavet den regel, at vi i løbet af en dag får ét nigeriansk måltid og ét dansk måltid, og det er vi glade for, for nigeriansk mad kan til tider være noget sært noget! Kød er rimeligt dyrt, så hvis vi får kød til et måltid får vi højst et stykke på størrelse med et lille viskelæder. Tilgengæld spiser nigerianerne gerne alt andet fra dyret! Ja, det er faktisk ikke engang løgn. Det eneste de ikke spiser er blod og hår. I en nigeriansk suppe kan der nemt være stykker af skind -som mest af alt minder om gummi og ikke just smager godt -der er i hvert fald langt til den danske flæskesværd. Nigerianerne er også rigtig glade for ben i deres mad. Hjemme i Danmark kunne man måske finde på at koge suppe af den slags, men her spiser de altså selve benene. Så sidder de ellers der og gnaver på livet løs for at knusse benene, som de så suger saften ud af. Ja, de har virkeligt stærke tænder, selv den mindste og pæneste nigerianerpige åbner sodavand med tænderne.
Meget nigeriansk mad har vi efterhånden prøvet, men noget af det mest mærkelige er dog det vi danskere kalder slimy-soup, fordi det ganske simpelt er meget meget slimet. Retten består af en grøn suppe/sovs, hvor der bla. er rejer og fiskeben i. (-ja, de spiser også fiskebenene, de spiser hele fisken. Det bedste er hoved, så det får nigerianer-pigerne lov til at slåsse om..) Pga af en speciel grønsag, som de også putter i, bliver suppen meget meget slimet. Denne suppe spises så sammen med en hvid risbolle, som de så tager et lille stykke af -med fingrene selvfølgelig- og så ned i suppen, som er så slimet at den ikke vil give slip igen. Så dér sidder de så med mad på fingrene og sovs hængende ud af munden.. Ja, det lyder ikke så appetitligt, og det er det da egentlig heller ikke.. Men vi har det nu meget sjovt. Tilgengæld er vores kok Kelvin også god til at lave dansk mad, så det hænder at han laver retter som frikardeller og koteletter, dog noget mindre end derhjemme, men smagen er nu god nok. -Tak til Kelvin!
(På billedet ses Kathrine/”Søren”, der forsøger sig med den nigerianske mad!)