Nu efter vores første 6 uger, er skolerne åbnet igen efter en lang ferie, så vi nu også har mulighed for at undervise. Jeg har derfor ændret min ene arbejdsplads fra Bezer Home til Model School, som er en skole for handicappede børn i alle aldre. Jeg arbejder der sammen med Lena og Janni hver mandag og tirsdag, så vi er lige kommet hjem fra vores anden arbejdsdag, og hold da op!
På skolen er der en del døve børn, som får undervisning sammen. Vi tager os så af resten af børnene. Ca 20 børn i alderen 7 til 25 år -Ja faktisk er der også en gammel dame på 65, der er noget senil, så hun står pludselig og tisser midt i det hele, og ellers sidder hun og tegner krusseduller på sit papir, men hun er altså også en af eleverne. Børnene er vidt forskellige i deres handicap. Der er mongoler, autister, fysisk handicappede og børn, der blåt har store indlæringsproblemer. Nogle taler fint engelsk og kan sige deres navn og alder, men mange har et dårligt sprog og ved ikke hvor gamle de er, og andre igen taler kun hausa, - en noget broget flok!
Undervisningen foregår fra tavle inde i et lille klasseværelse, hvor alle børnene sidder på træbænke rundt om et bord. I dag skrev læreren nogle små regnestykker på tavlen, som børnene så skulle skrive af på deres papir og bagefter regne ud, men det var der ikke mange af dem der kunne. Der var skrig og skrål, børn der slår hinanden og børn der græder og det eneste læreren gør er at slå dem lidt med en pind, men ikke engang dét har de respekt for. Nogle børn kan tælle til 100, andre kan ikke tælle til 5, nogle kan skrive deres navn, andre ved ikke hvad bogstaver er.. Jeg har ærlig talt svært ved at se hvordan de nogensinde skal kunne lære noget på alle deres forskellige niveauer, men vi vil gøre et forsøg. Fra på mandag har vi aftalt at dele dem op i 4 grupper og undervise en gruppe hver, så forhåbentlig hjælper det på lydniveauet.
Sidste time var tegning. Den undervisning foregik udendørs under et stort træ, så børnene skulle slæbe alle bænke og tavlen udenfor for at kunne sidde der.
Børnene har også en times sport hver dag. I dag var det længdespring. Børnene skriftes så til at springe 3 gange og så bliver deres bedste resultat noteret. Nogle af dem er vældig gode, men de fleste kan ikke engang hoppe, og så er børnene i det hele taget bare rigtig uopdragne, så de ikke kan finde ud af at vente og driller og slår hinanden! Ja, det er noget af en opgave vi har påtaget os og det er noget udmattende, men når man så sidder dér i skyggen af et stort træ og ser børnene løbe rundt på den røde jord og spille fodbold i deres skoleuniformer, så er det nu alligevel dejligt at være i Nigeria.
På skolen er der en del døve børn, som får undervisning sammen. Vi tager os så af resten af børnene. Ca 20 børn i alderen 7 til 25 år -Ja faktisk er der også en gammel dame på 65, der er noget senil, så hun står pludselig og tisser midt i det hele, og ellers sidder hun og tegner krusseduller på sit papir, men hun er altså også en af eleverne. Børnene er vidt forskellige i deres handicap. Der er mongoler, autister, fysisk handicappede og børn, der blåt har store indlæringsproblemer. Nogle taler fint engelsk og kan sige deres navn og alder, men mange har et dårligt sprog og ved ikke hvor gamle de er, og andre igen taler kun hausa, - en noget broget flok!
Undervisningen foregår fra tavle inde i et lille klasseværelse, hvor alle børnene sidder på træbænke rundt om et bord. I dag skrev læreren nogle små regnestykker på tavlen, som børnene så skulle skrive af på deres papir og bagefter regne ud, men det var der ikke mange af dem der kunne. Der var skrig og skrål, børn der slår hinanden og børn der græder og det eneste læreren gør er at slå dem lidt med en pind, men ikke engang dét har de respekt for. Nogle børn kan tælle til 100, andre kan ikke tælle til 5, nogle kan skrive deres navn, andre ved ikke hvad bogstaver er.. Jeg har ærlig talt svært ved at se hvordan de nogensinde skal kunne lære noget på alle deres forskellige niveauer, men vi vil gøre et forsøg. Fra på mandag har vi aftalt at dele dem op i 4 grupper og undervise en gruppe hver, så forhåbentlig hjælper det på lydniveauet.
Sidste time var tegning. Den undervisning foregik udendørs under et stort træ, så børnene skulle slæbe alle bænke og tavlen udenfor for at kunne sidde der.
Børnene har også en times sport hver dag. I dag var det længdespring. Børnene skriftes så til at springe 3 gange og så bliver deres bedste resultat noteret. Nogle af dem er vældig gode, men de fleste kan ikke engang hoppe, og så er børnene i det hele taget bare rigtig uopdragne, så de ikke kan finde ud af at vente og driller og slår hinanden! Ja, det er noget af en opgave vi har påtaget os og det er noget udmattende, men når man så sidder dér i skyggen af et stort træ og ser børnene løbe rundt på den røde jord og spille fodbold i deres skoleuniformer, så er det nu alligevel dejligt at være i Nigeria.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar